AdG alumni: Camilla from Denmark

FORORD: Det som du kan laese her forneden er ganske enkelt et beskedent forsoeg paa at dele mine oplevelser med dem som har lyst til at laese om hvad det vil sige at aendre liv og hvor lidt der egentlig skal til for at skifte kurs.

Naar jeg ser tilbage paa aaret 1998, ja saa var det AARET hvor mit liv tog en helt ny og uventet retning. Om sommeren var jeg endelig blevet student og kunne ikke vente med at kaste mig ud i verdenen – en stor og uoverskuelig verden hvor jeg ingen ide havde om hvad jeg kunne forvente.

En af mine gymnasie veninder kom mig til undsaetning og foreslog et 6 maaneders ophold i Firenze, Italien for at leve paa italiensk maner og for at laere det italienske sprog. Vi meldte os til et italiensk sprogkursus paa Accademia del Giglio og begyndte vores nye eventyr i august 1998.

Ovenpaa gymnasiestudierne var det egentlig ikke den store studielyst der drev os i hverdagen saa vi brugte stor del af vores tid paa at rejse Italien rundt med de mennesker vi laerte at kende paa skolen (opera i Verona, strandtur i Ligurien, kulinariske oplevelser i Toscana mm).

Men ikke nok med at 1998 havde bragt mig til Italien…dette aar var ogsaa aaret hvor jeg moedte min nuvaerende, italienske kaereste. Med stor skepsis og med en hvis sikkerheds afstand (jeg havde jo hoert alt om hvordan italienerne var) laerte jeg ham at kende og endte med at blive saa forelsket I baade ham og hans familie at min nuvaerende bopael stadig er i Firenze….

Men for at vende tilbage til 1998, ja saa gik det saa smaat fremad med det italienske og inden vi fik set os om var det juletid og min veninde rejste hjem til sin kaereste og til dejlige lille Danmark.

Paa dette tidspunkt var jeg efterhaanden saa forelsket i Italien at jeg traf min beslutning om at blive en rigtig ‘italo-danese’. I aar 2000 meldte jeg mig ind paa Statskundskab paa Universitet i Firenze (til alle dem der overvejer at laese paa et sprog de ikke behersker fuldt ud er mit eneste raad….taenk jer godt om!!!). Her begyndte mit nye liv med min egen italienske vennekreds, min egen lille bolig og jeg foelte mig en rigtig lille verdenskvinde!

Da jeg, ovenpaa adskillige anstrengelser, blev faerdig i 2004 besluttede jeg mig for at rejse til Rom for at videruddanne mig (Master i human resources som var saa populaert for et par aar siden). Det fik jeg et maegtig spaendende aar ud af og noed at bo i en af verdens smukkeste hovedstader.

Distancen fra Firenze, vennerne, kaeresten og den italienske familie var dog trods alt ikke til at holde ud paa laengere sigt og i 2005 flyttede jeg ‘hjem’ til Firenze igen. Nu om dage gaar min hverdag med arbejde, venner, kaereste og familie og selvfoelgelig hvad fremtiden i Italien har at byde paa. Mit eventyr slutter nemlig ikke her og forhaabentlig bliver de naeste 10 aar mindst lige saa spaendende og spaekket med oplevelser som de sidste 8 aar har budt paa.

Hvem havde dog troet at min rejse til Italien for 8 aar siden ville have haft de konsekvenser….jeg havde ihvertfald aldrig forestillet mig noge.